»Det er en milepæl«: Forskere får uddød kæmperovdyr til at stige op fra graven

Nuttede ser de ud – hvalpene Romulus og Remus. Men tag ikke fejl. Når de er fuldvoksne – hvilket sker snart – vil de være kæmpestore og frygtindgydende muskelbundter med potentielt dræbende bid. Og så er de intet mindre end verdens første »genopstandne« eksemplarer af et ellers for længst uddødt dyr. Det hævder i hvert fald virksomheden bag, den kapitalrige amerikanske startup Colossal Biosciences, der ofte bliver kaldt for en »af-udryddelses-virksomhed«. Romulus og Remus tilhører nemlig arten kæmpeulv, på engelsk dire wolf. Eller rettere: De er genetisk manipulerede til i høj grad at ligne den oprindelige vare. Kæmpeulven var et særdeles stort og ulvelignende rovdyr, der uddøde i Amerika for cirka 10.000 år siden, og det levede side om side med blandt andet sabelkatte, mammutter og kæmpedovendyr. Kæmpeulven – eller skrækulven – som den også kaldes, kunne formentlig blive op til halvanden gange større end en almindelig grå ulv, og du kender den måske fra den populære tv-serie »Game of Thrones«. Men nu er den så at sige vakt til live igen, og Romulus og Remus er allerede seks måneder gamle og har siden fået følgeskab af godt tre måneder gamle hunhvalp Khaleesi. Ifølge tidsskriftet Time udviser ingen af de tre hvalpe typisk hundehvalpeadfærd. De er ikke modtagelige for klap eller kram, de er sky over for mennesker og kan finde på at hyle – præcis som almindelige ulve. Deres rugemødre er ganske vist almindelige store hunde. Men her holder sammenligningen også op. For de tre enestående hvalpe er skabt ved at lave 20 små og meget præcise ændringer i 14 ulvegener. På den baggrund har forskere ved biotekvirksomheden fået de tre hvalpe til at udtrykke 20 helt særlige træk ved kæmpeulven, herunder meget stor krop, ekstraordinært store tænder, større hoved, ændringer af deres stemme, kraftigt bid og hvidlig pels. »Vi er nået til at være en evolutionær kraft,« som Beth Shapiro, chefforsker ved Colossal, siger til Time. Virksomhedens chefdyrepasser, Matt James, tilføjer – med henvisning til første gang, han hørte en af hvalpene hyle: »Det var et nærmest chokerende, kuldegysende øjeblik«. For det var første gang i omkring 10.000 år, at et hyl som dette blev afgivet på kloden. Hævder han. Dansker i central rolle Adjunkt og forsker i forhistorisk dna ved Københavns Universitet, Mikkel Sinding, har i en vis forstand medvirket til at lægge grundstenen for det opsigtsvækkende gennembrud. For fire år siden deltog han nemlig i en grundig kortlægning af kæmpeulvens dna, baseret på analyser – såkaldte gensekventeringer – af oldgamle knogle- og tandfund af dyret. »Vi konkluderede blandt andet, at kæmpeulven og gråulven er omtrent lige så genetisk forskellige som et menneske og en bavian, og at de to arter formentlig ikke kunne få hvalpe sammen,« fortæller Mikkel Sinding. Men Colossal kunne udnytte den dna-kortlægning til at identificere flere af de helt særlige kæmpeulv-gener, og i dag er Mikkel Sinding videnskabelig rådgiver for Colossal og ansat på Københavns Universitet via en bevilling fra virksomheden. Det gør dog ikke den danske forsker ukritisk over for Colossal. »Det er en milepæl. En præstation,« siger han om det genetiske gennembrud, som han ikke har medvirket i, endsige været vidende om var på vej. Men han spørger også: »Er det en løsning på noget som helst?« Ja, hvad skal verden egentlig med Romulus, Remus, Khaleesi – og deres muligvis mange kommende hvalpe? I første omgang kommer nogle af dem muligvis til at leve på et stykke land i delstaten North Dakota, som tilhører medlemmer af en oprindelig amerikansk befolkningsgruppe. Men ellers skal det forskningsmæssige gennembrud ses i sammenhæng med Colossals helt store vision, der handler om at genoplive mammutten. Her tog virksomheden for nylig et lille, men afgørende skridt. Det skete, da man afslørede den uldhårede mus. Det vil sige en lille gnaver, der var skabt med pelsgener fra den uldhårde mammut. Den uldhårede mus ligner med sine strittende hår en komisk garnbold, men den er et skridt på vejen mod en genrejsning af mammutten via en afrikansk elefant som rugemor. Det ser virksomheden som led i en grandios plan om at hjælpe naturen med at genoprette sig selv efter menneskers omfattende ødelæggelser – hvilket blandt andet kan ske ved at genintroducere nogle af de arter, der engang medvirkede til at gøre Jorden langt rigere på liv end i dag. Professor Mikkel Heide Schierup fra Aarhus Universitet, der også forsker i oldgammelt dna, stiller sig imidlertid skeptisk over for denne vision. »Det handler nok snarere om at lave en zoologisk have for genopstandne dyr. Altså en slags Jurassic Park, bare uden dinosaurer, men med mammutter, kæmpeulve og andre uddøde og ikoniske dyr fra fortiden,« lyder hans gæt. Samtidig er professoren overbevist om, at de tre kæmpeulvehvalpe ikke er genetisk identiske med deres »forfædre«, der jagede i både Nord- og Sydamerika frem til den seneste istids afslutning. »I virkeligheden er der nok flere millioner forskelle i arvemassen mellem en almindelig ulv og en kæmpeulv. Men her har de bare foretaget 20 ændringer. Til gengæld er der tale om genetiske ændringer, som skaber meget store forandringer i dyrets udseende,« forklarer han. Det er Mikkel Sinding enig i. Blandt andet vurderer han, at Romulus, Remus og Khaleesi – i modsætning til deres »forfædre« – vil være i stand til at få afkom med almindelige grå ulve. Ganske enkelt fordi langt hovedparten af deres gener stammer direkte fra ulven. Endelig spørger Mikkel Heide Schierup: »Hvor går grænsen? Skal vi også genskabe neandertalerne? Det tror jeg, at de fleste mennesker vil synes, er en dårlig idé.« Og hvis vi endelig forsøger på at genoplive menneskets nære slægtning, der uddøde for cirka 40.000 år siden, hvem skal så være rugemor? https://www.berlingske.dk/videnskab/det-er-en-milepael-forskere-faar-uddoed-kaemperovdyr-til-at-stige-op-fra